Det vi har sammen

Klar besked om de seks smage

Bliv klogere på de seks smage og lær at bruge dem i de daglige måltider.

28:44 Luk video

En hotdog med det hele får tænderne til at løbe i vand hos de fleste. Det er ingen tilfældighed.Hotdogs indeholder  alle grundsmagene: surt, sødt, salt, bittert, stærkt og umami.

Mere om smag og tekstur
Madens smag og konsistens - tekstur - er vigtig.

Maden smager bedre og man bliver nemmere mæt, når man spiser mad med smag og tekstur. Derfor skal et godt måltid helst indeholde de seks smage og mad med forskellig tekstur.

Her får du en lille guide til de seks grundsmage og tekstur.

  • SURT er f.eks.: Citron, eddike, lime, bær, havtorn,
  • SØDT er f.eks.: Honning, sukker, lakridsrod, tørret frugt, marcipan, chokolade.
  • SALT er f.eks.: Soja, salte nødder, havsalt, ansioser.
  • BITTERT er f.eks.: Løg, ingefær, krydderurter, krydderier, øl, hvidløg, grapefrugt, rucula salat, mørk chokolade, kaffe.
  • UMAMI er den nye grundsmag. Den kan bedst forklares som en kødelighedssmag og en naturlig smagsforstærker. Umami er f.eks.: tomater, ketchup, spinat, asparges, kartofler, parmesan, kød, fond, bouillon, oystersauce.
  • STÆRKT/TRIGEMINALT Stærkt er faktisk ikke en smag, men en følelse på tungen. Stærkt kaldes også trigeminalt. Stærkt er f.eks.: chili, ingefær, peberrod, wasabi, hvidløg. Og også danskvand og champagne er trigeminalt.
  • TEKSTUR er f.eks. sprødt, knasende, blødt, flydende, fast, varmt og koldt.

OPSKRIFTER:

Download opskrifter

 

Boller i kokoskarry med mange krydderier og kødforlænger af løg/ purerede bønner

Boller:
400 g økologisk svinehakket
2 finthakkede løg
3 spsk mel
200 g kogt bælgfrugt (svarer til 100g i tør vægt)
2-3 tsk friskstødt allehånde
friskkværnet peber og havsalt
Så lidt kogevand som muligt med laurbær

Blend bælgfrugterne til en pure og pisk alle ingredienser til en sej fars. Form små boller og kog dem nænsomt i det krydrede vand. Bollerne er færdige når de flyder ovenpå. Kog væden ind når de sidste boller er kogt, så har du en suppe til saucen - derfor: Brug så lidt kogevand som muligt.

Sauce:
2 spsk olie
1 grofthakket løg
1 lille grofthakket porre
2 grofthakkede gulerødder
evt hakket chili efter smag - kan udelades
4 fed grofthakkede hvidløg
karry efter smag
Lidt gurkemeje for farven
½ dåse fuldfed kokosmælk - resten i fryseren- (Light-udgaven er blot fortyndet med vand)
ca 2 dl koncentreret kogevand
2 spsk mangochutney
havsalt

Sauter løg, porre, gulerod, chili og hvidløg i olien til det klares i farven. Tilsæt karry og gurkemeje og rør godt rundt. Tilsæt kokos og kogevand og smag til med chutney og salt.
Alle former for rodfrugter og kål kan også bruges undtaget rødbede der giver en mærkelig farve. Vær obs på bitterheden hvis du bruger kål.

Kartoffelpizza

2 pizzaer eller én bageplade
ca. 5 bagekartofler i papirtynde skiver på et mandolinjern
300 g reven gerne gede-gouda eller anden pizza-venlig ost
1 håndfuld finthakket frisk rosmarin eller lidt mindre tørret
Flagesalt til drys
Dryp af olivenolie

Dej:
50g gær
1 spsk. honning
3 dl lunkent vand
ca. 300g hvedemel
ca 200 g fuldkornsdurum hvedemel
2 spsk. havsalt
mel til udrulning

Gær udrøres i vand, honning og salt. Tilsæt melet. Ælt dejen godt til den er smidig og elastisk. Del dejen i to og lad dejen hæve et lunt sted ca. 30 min. og rul dem ud i hævet tilstand.

Varm ovnen op til 250 ºC evt. med en bageplade/sten i bunden. Fordel ost, kartoffelskiver og rosmarin og et stænk med olivenolie. Drys med havsalt og bag i ca. 15 min. til den er let gylden og sprød. Spis den gloende varm.

Røget makrelmousse

Kødet fra en fuldkommen friskrøget makrel (anden røget fisk kan også bruges)
2 spsk mayonnaise eller magert surmælksprodukt
Saft fra ca ½ saftig citron
Ca 2 tsk citronskal
2 spsk reven løg
Havsalt og friskværnet peber
1/3 tsk sukker
ca 1 spsk worsterhiresauce eller 2 tsk fishsauce
Cayennepeber eller chili efter smag - kan udelades.

Alle ingredienser moses og røres sammen. Smag til.

Tahin-dressing

2 spsk tahin
2 spsk soja
2-3 spsk vand
1 fed fintreven hvidløg
2-3 spsk citronsaft
1 spsk olie
Knivspids sukker
Havsalt

Alle ingredienser piskes sammen og smages til.

Tomatdressing med røget paprika

2 spsk tomatpure
2 spsk olivenolie
1 finthakket frisk tomat
1 fed fintreven hvidløg
1 tsk sukker
1-2 spsk lys god eddike
1 tsk røget paprika
1 spsk sød chilisauce

Alle ingredienser piskes sammen og smages til.

Appelsin-esdragondressing

3 tsk reven økologisk appelsinskal
4 spsk appelsinsaft
1 spsk mayonnaise
2 tsk tørret esdragon eller lidt mere af den friske
havsalt
2 spsk esdragoneddike eller anden lys eddike
1 lille spsk akaciehonning eller sukker
1 fed fintreven hvidløg

Ramsløgspesto-dressing

Pesto:
1 l friske ramsløgsblade
2/3 dl god jomfru olivenolie
1 dl pinjekerner eller usaltede cashewnødder
havsalt
ca 1 spsk lys god eddike

Alt blendes til en jævn smooth pesto - juster med olien, som der endelig ikke må spares på.

Dressing
3 spsk pestodressing
2 spsk lys god eddike
2 spsk olie
evt lidt æblejuice
1 fed fintreven hvidløg
Havsalt og friskkværnet peber eller madagascarpeber

Alle ingredienser piskes sammen. Smag til.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App