KL skal undersøge havnechef-sag

Det er Kommunernes Landsforening, der skal undersøge havnechef-sagen i Korsør. Det oplyser Slagelses borgmester, Lis Tribler.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er konsulenter fra Kommunernes Landsforening, der skal finde ud af om ansættelsen af Korsørs tidligere borgmester, Flemming Erichsen, som havnechef gik rigtigt for sig. Det skriver Sjællandske.

Det er Slagelses borgmester, Lis Tribler, der har sat gang i undersøgelsen. Det sker efter rygter om kammerateri.

Til avisen siger Lis Tribler, at sagen er særdeles ubehagelig, og hun håber at konsulenterne fra Kommunernes Landsforening har undersøgt sagen til bunds i løbet af fjorten dage.

Flemming Erichsen har ikke nogen søfartsuddannelse. Hvis han vil leve op til overenskomstens normale krav for en havnechef vil det tage minimum 41 måneder.


Nyhedsoverblik