Kirkeskatten falder i nogle kommuner

I 2008 vil kirkeskatten falde en smule i nogle få af regionens kommuner. I Stevns Kommune falder den mest, med 4,6 procent.

Kirkeskatten i Stevns Kommune er i 2007 på 1,09 procent. I 2008 falder den til 1,04, hvilket er et fald på knap 4,6 procent.

Men også Sorø og Guldborgsund får en mindre nedsættelse af kirkeskatten. 3 procent i Sorø og 0,8 procent i Guldborgsund.

Odsherred, Holbæk, Faxe, Kalundborg, Ringsted, Slagelse, Lolland og Vordingborg kommuner fortsætter med samme procent som tidligere.

Lolland er fortsat den kommune i regionen, der betaler mest i kirkeskat. 1,23 procent bliver det til i 2008 præcis som i 2007.

Sorø er fortsat den kommune der betaler mindst. I 2008 kommer den helt ned på 0,91 procent.

Kirkeskatteprocenten kommer i gennemsnit til at ligge på 0,88 % i 2008. Det er det samme som i 2007. Men når man opgør gennemsnittet med flere decimaler, er kirkeskatteprocenten for 2008 0,0003 procentpoint mindre end i 2007.

Kirkeskatten er sat ned i 17 af de 98 kommuner. I fem kommuner er den sat op, og i 75 kommuner er kirkeskatteprocenten den samme i 2008 som i 2007.

Den laveste kirkeskatteprocent i 2008 er 0,41 % i Gentofte Kommune. Den højeste er 1,50 % i Samsø Kommune.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App