Kendt stolefabrik solgt - produktionen udvides

Lorentz Jørgensen har solgt Sorø Stolefabrik A/S til Slagelse-virksomheden BRUNO HANSEN Snedkerier A/S.

Begge virksomheder arbejder med møbelproduktion, og Lorentz Jørgensener godt tilfreds med handlen, skriver Dagbladet.

- Det er naturligvis efter meget nøje overvejelser, at vi nu afhænder Sorø Stolefabrik. Men det sker i sikker overbevisning om, at der nu tilføres endnu mere energi og flere ordrer til virksomheden - og det sikrer arbejdspladser i Sorø. Jeg er meget tilfreds med BRUNO HANSEN Snedkeriers planer, og dette er en løsning, som alle kan være rigtig godt tilfredse med. Ikke mindst vore loyale medarbejdere, siger han i en pressemeddelelse.

BRUNO HANSEN Snedkerier A/S er nok mest kendt for sit arbejde på Den kongelige Opera, hvor firmaet producerede hele »skallen«, eller konkylien, som omslutter den store koncertsal. Det er blandt andet denne succes, der har medvirket til de bugnende ordrebøger, og behovet for yderligere produktionsfaciliteter. , og firmaet arbejder i øjeblikket på opgaver for blandt andre Aarhus.

- Dette er, i høj grad, en strategisk investering. Vi har gennem længere tid ønsket at udvide vor produktion, men det har knebet lidt med kvalificerede muligheder, der har levet op til vore strenge kvalitetskrav. Sorø Stolefabrik er - ligesom os selv - kendt for at udføre arbejde af meget høj faglig kvalitet, og virksomheden passer perfekt ind i vores fremtidsplaner, forklarer direktør Hans-Jørgen Bruno Hansen.

Han tilføjer, at planen er at udvide produktionen og medarbejderstaben i Sorø med mindst 50 procent over de næste 12 til 18 måneder.

I november solgte Lorentz Jørgensen fem hoteller i København for et sted mellem 600 og 700 millioner kroner, og han er kendt som lidt af en kunst-mæcen. I 2006 modtog han kulturprisen i Sorø for sit engagement i lokalområdet, hvor han blandt andet har sponsoreret Sorø Internationale Musikfestival og bidraget til Vestsjællands Kunstmuseums samlinger.Der holdes pressemøde om salget af stolefabrikken på mandag.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App