Katte passer katte

To hankatte gør hver dag en stor indsats på Falsters Kattehjem i Stubbekøbing. Her hjælper de nye katte til en bedre tilværelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mange skæbner kommer ind af døren på Falsters Kattehjem. Derfor tager indehaverne nu deres egne katte med på arbejde

- Klister og Mini er virkelig gode til at socialisere de andre katte. De er med på arbejde fra klokken syv morgen – til halv seks om aftenen, siger Gitte Petersen, indehaver af Falsters Kattehjem.

Klister har tidligere fungeret som plejefar for flere killinger, som var blevet efterladt af deres mor.

- Han er god med de killinger. Han sørger for at rengøre dem, putte med dem og lege med dem. Det har de især brug for, når deres mor har forladt dem. Han er med til at socialisere dem og gøre dem trygge ved deres omgivelser, siger Gitte Petersen

Lille kat med stor tålmodighed
Den anden hankat bliver kaldt Mini. Han blev fundet i en skraldespand og endte derefter hos Gitte Petersen. Hun har haft ham i fire måneder.  Der var kemi mellem Klister og Mini med det samme. Derfor valgte Gitte og Jens Petersen at beholde ham. Nu er han også med på arbejde hver dag og hjælper til med pasningen af de andre katte.

- Mini er rigtig god med Katte på hans egen alder. Han underholder og leger med dem. De andre katte har rigtig godt af at lære at være sammen med både dyr og mennesker. I legen med Mini, vender kattene sig til at omgås andre, siger Gitte Petersen.

Katte med særlige kendetegn
Når man træder ind i Falsters Kattehjem, er man da heller ikke i tvivl om, hvilke katte der styrer slagets gang. Og det på trods af ét særligt kendetegn hos hver kat. Mini er meget skeløjet, og Klister er fuldstændig døv.

- De fungerer super godt sammen. De vasker hinanden, de sover sammen, de slås og leger. Så de fungerer rigtig godt. Klister var jo også som en far for Mini, da han kom, siger Gitte Petersen.

Men selvom man har små skavanker, så kan man godt have et stort overskud.

- Man kan se kattene som sparringspartnere, hvis man kan sige det sådan.  Eksempelvis kan vi bruge dem i til at måle, hvor klar de andre katte er til at komme ud til en familie, siger Gitte Petersen.


Nyhedsoverblik