7 personer blev såret, da et cirkustelt fra Cirkus Arena i dag kollapsede under en forestilling i Kalundborg, og 550 mennesker blev fanget under teltet.
Det bekræfter Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi overfor TV2 ØST.
I første omgang blev en person meldt hårdt kvæstet efter ulykken, men det har politiet senere dementeret.
De 7 sårede er blevet bragt til hospitalerne i Holbæk, Slagelse og Køge.
Der blev slået storalarm klokken 14:50, og alt disponipelt redningmandskab blev sendt til stedet.
Det skulle være et voldsomt vindstød, der væltede teltet midt under et nummer med elefanterne.
Særforestilling for SEAS-NVE
Ulykken skete under en særforstilling for ansatte i SEAS-NVE, der i disse dage fejrer deres 100-års jubelæum. Forestillingen i dag skulle være for medlemmer af virksomhedens repræsentantskab. Ifølge politiet skulle der da heller ikke have været børn i teltet, da ulykken indtraf.
Ifølge DMI har der ikke været særlige vejrforhold i området, der kan være årsag til cirkusteltets kollaps. Der er dog meldt om kuling i området, hvilket lokalt måske kan have påvirket teltet.
Ulykken er ikke sket med det telt, som Cirkus Arena normalt bruger til deres forestillinger. Det står i dag i Odense, hvor cirkuset i aften holder forestilling.
Se video fra øjnevidne, der har været med i teltet...