Karsten Jensen igen helten for Næstved Boldklub

Karsten Jensen scorede kampens enlige mål i sejren over Hobro. Næstved Boldklub blev ellers reduceret til ti mand efter en halv time. Med sejren kravlede "De Grønne" over stregen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Han blev hentet i vinterpausen for at score mål, og selv om han er kommet lidt op i årene, så beviste Karsten Jensen igen søndag, at han fortsat har næsen for mål. Kort inde i 2. halvleg slap han fri og sparkede den flot ind i det lange hjørne.

- Det var selvfølgelig dejligt. Specielt fordi det er det, man har hentet mig for, men også fordi jeg viser dem, der synes jeg er blevet for gammel, at jeg stadig kan være med, siger Karsten Jensen.

Næstved boldklub gjorde ellers ikke tingene nemmere for dem selv. Joakim Normanns forsøg på en takling efter en god halv times spil resulterede i hans andet gule kort - og et tidligt bad til højrekanten.

Mod slutningen var Hobro tæt på en udligning. Men indskiftede Morten Roholte reddede på stregen. Næstved hev trods undertal i en time en vigtig 1-0 sejr hjem i bundstriden.


Nyhedsoverblik