Karakter til lærere

Det skal ikke længere kun være elevernes præstationer, der måles og vejes i den danske folkeskole. Også lærerne skal måles, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter nytår går landets skoleledere i gang med et storstilet undersøgelse, "Observation og vurdering", af lærernes undervisning. Overalt i landet vil skoleledere sætte sig ud i klasseværelserne og overvære timerne for at ændre på lærerens undervisning efter behov.

Til formålet har lederne et nyt værktøj, et evalueringsskema med 53 punkter, der skal skabe en bedre undervisning, lyder det fra skoleledernes formand, Anders Balle.

- Det skal sikre, at vi får den nødvendige dialog med læreren, så vi kan rådgive og vejlede den enkelte lærer for at skabe den bedst mulige kvalitet i undervisningen, siger han.

Forældreforeningen Skole og Forældre vil gå et skridt videre og lave en egentlig vurdering af hver enkelt lærer, og den skal lægges ud på skolens hjemmeside.

- Hvorfor skal man ikke også se på, om lærerens undervisning er god nok, hvis en klasse ikke fungerer?, siger Benedikte Ask Skotte, formand for Skole og Forældre.

 


Nyhedsoverblik