Kapringen af Danica White

Fem danske søfolk er på 12. døgn gidsler om bord på fragtskibet "Danica White" ud for Somalias kyst.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

* 1. juni: Fragtskibet "Danica White" fra rederiet H. Folmer og Co kapres af somaliske pirater i internationalt farvand på en position 205 sømil fra Somalias kyst og 280 sømil øast for Mogadishu. Skibet var på vej fra Dubai til Mombassa i Kenya. Lasten skulle være entreprenørmateriel.

* Fem danske søfolk er gidsler. Det drejer sig om to navigatører, en erfaren matros samt to uerfarne søfolk på henholdsvis 21 og 18 år.

* Skibet sejler uden gyldige internationale papirer. Den 8. maj blev rederiet H. Folmer og Co - som danmarkshistoriens første - frataget retten til at drive sine 13 skibe efter de internationale sikkerhed- og miljøcertifikationer, bl.a. på grund af for mange arbejdsulykker om bord. Derfor overlod rederiet det sikkerhedsmæssige ansvar for skibene til rederiet Erria.

* "Danica White" skulle have været sikkerhedskontrolleret af Søfartsstyrelsen og lagt under rederiet Erria, når det anløb Mombassa i Kenya.

* 9. juni: En 18-årig sømand, der afmønstrede "Danica White" i slutningen af april, fortæller, at skibet sejlede med våben, og at det meste af besætningen blev skiftet ud i slutningen af april, da skibet lå til kaj i en tyrkisk havn.

* 11. juni: Piraterne skulle have fremsat krav om løsesum, og en professionel forhandler skulle være inddraget for at få skib og besætning på fri fod.


Nyhedsoverblik