Det vi har sammen

Kamphunde skyld i flere alvorlige skader

Foto: TV ØST

Nye tal viser, at hunde laver flere alvorlige skader. Forsikringsselskaberne peger på kamphundene, som de store syndere.

For to uger siden fortalte vi om hunden Rollo fra Fuglebjerg, som to gange var blevet angrebet af en muskelhund, også populært kaldt en kamphund.

- Første gang den blev angrebet kostede det 6800 i dyrelægebesøg, og det løber vel op i cirka det samme denne gang, siger Rollos ejer Frank Jensen.

Nye tal fra forsikringsselskaberne viser, at Rollo langtfra er den eneste, som oplever alvorlige hundeskader.
Fra 2006 til 2008 er der ikke sket den store ændring i antallet af hundeskader. Men den udbetalte forsikringssum er steget fra 32 millioner til 51 millioner kroner. Altså en stigning på 60%. Forsikringsselskaberne mener, at det store stigning i alvorlige skader blandt andet kan tilskrives kamphunde.

- Vi tror en stor del af stigningen skyldes kamphunde. Det kan vi også se på vores andre statistikker for erstatninger for hunde som ikke er forsikrede. Her står kamphunde for en tredjedel af skaderne, siger Christian Skødt, som er chefkonsulent i Forsikring og Pension.

Nis Kornums har en muskelhund, som er søster til den hund, som angreb Rollo. Nis Kornum mener ikke, at det er hundetypen, som er et problem.

- Alle hunde bider jo, og en schæferhund kan gøre ligeså meget skade. Jeg tror ikke på, at det er kamphundene som er overrepræsenteret, siger Nis Kornum.

Justitsministeriets hundeudvalg kigger lige nu på problemet, og kommer med et udspil efter jul.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App