Kamphunde boomer (Video)

Antallet af kamphunde herhjemme er vokset eksplosivt. I 1994 var der blot 1000 kamphunde i Danmark, men i dag, 15 år senere er det tal steget til 20.000. En forening frygter nu, at det kan gå helt galt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der går næsten ikke en uge, uden at et nyt kamphundeangreb kommer i medierne. Mange af de nye hunde er importeret fra Østeuropa, og ifølge Dansk Kennel Klub er det ofte her det går galt.

- De har ingen stamtavle og man ved ikke hvad de har lavet de første par måneder af deres liv. Derfor risikerer man, at de er sindsyge, siger formand for Dansk Kennel Klub, Jørgen Hindse.

Se indslaget fra TV2 ØST herunder:
[video:video_mangler:090726_kamphunde.flv]

Her i regionen har kamphunde allerede et langt synderegister. I mandags brækkede en pige fra Menstrup armen efter at være bidt. Sidste torsdag mistede en gravhund livet efter at være bidt. Og for knap to uger siden var det fire-årige Ali, som blev skambidt. Og det er blot de seneste episoder. I Dansk Kennel Klub frygter man at det snart går helt galt.

- På et eller andet tidspunkt er der jo en der bliver dræbt, siger Jørgen Hindse.

Der er flere politiske initiativer på vej for at få sat en stopper for angrebene.


Nyhedsoverblik