Kamera skal forhindre dødsulykker

Foto: TV ØST

Et lille kamera på lastbiler skal forhindre ulykker. Rådet for Større Færdselssikkerhed roser initiativet, men der advares om at gøre sig afhængig af teknologien.

- Jeg vil nødig være skyld i, at der er en, der ikke kommer hjem til sin mand eller sin kone.

Sådan lyder det i dag fra Claus Christensen, der til daglig arbejder som vognmand i Holbæk.

Problemet for ham som vognmand ligger i, at der er mange blinde vinkler på lastbilen.

Hvis han kun bruger spejle til at orientere sig om cyklister ved siden af lastbilen, får han ikke det hele med, og det kan skabe ulykker. For at undgå dem er der derfor blevet sat kamera op på lastbilens side.

- Det giver mig lidt mere tryghed, når jeg skal dreje til højre, siger han.

I Rådet for Større Færdselssikkerhed er der ros til kameraerne, men de må ikke blive en sovepude.

- De her kameraer er klart en bedre løsning end de traditionelle spejle, så det kan vi kun anbefale, siger Jesper Sølund, der er dokumentationschef ved Rådet for Større Færdselssikkerhed. Han fortsætter:

- Men man skal være opmærksom på, at når man indfører ny teknologi, så kan der også være nogle risikofaktorer ved det.
Hvis det er monteret forkert, eller hvis det går i stykker og man ikke får fulgt op på det, så kan det skabe problemer.

Problematikken omkring højresvingsulykkerne er blusset op, efter at fire cyklister alene i årets første måneder er blevet dræbt i højresvingsulykker. 

Det er dobbelt så mange som i hele år 2007. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App