Det vi har sammen

Kamel trampede på nyfødt

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

1 af 4

Fødslen af en ny kamelunge i Zoopark Sydsjælland var for nylig ved at gå helt galt. Nu meldes kamelungen dog udenfor livsfare.

Selve fødslen gik fint. Men moderen blev nervøs, og kom til at trampe på den nyfødte.

Sådan kan fødslen af en ny kamelunge i Zoopark Sydsjælland for nylig helt kort beskrives.

Få minutter efter fødslen måtte menneskene omkring kamelerne således gribe ind og tvangsfjerne ungen.

Mor trampede på ungens hals

- Moderen stod på ungens hals, og den kunne ikke trække vejret. Desværre kunne vi ikke få moderen til at acceptere den nyfødte kamel senere, så vi har måttet flaske den op selv, siger Spoocky S. Lambert fra Zoopark Sydsjælland til TV2 ØST.

Det er afgørende for den lille kamels immunforsvar, at den får råmælk efter fødslen. Derfor måtte der skaffes råmælk fra kvæg på en nabogård. Af samme grund blev den lille kamel opkaldt efter nabokonen Ruth.

- Det er desværre ikke usædvanligt, at kameler reagerer på usikkerhed og panik ved at træde på det, de er bange for. Det er en naturlig reaktion, siger Spoocky S. Lambert.

Fødsel holdt hemmelig

Fødslen fandt sted den 10. maj – men da kamelungen siden har været i potentiel livsfare, da moderen jo ikke vil kendes ved den, har den zoologiske have først meldt nyheden ud nu.

- Kamelungen Ruth har det fint nu, og følger os rundt og leger. Hun er i en meget livlig alder lige nu. Den går rundt i haven sammen med os - til stor fornøjelse for vores gæster, fortæller Spoocky S. Lambert.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App