Kalvefrikassé med asparges (3/6-11)

Mads er i skolekøkkenet hos Kim Petersen - i dag laver de en af årstidens gode danske hovedretter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Opskrift til 4 personer:

Ingredienser:

500 g kalvekød bov eller bryst uden ben

½ bdt. skrællede friske hvide asparges

½ bdt. grønne asparges

60 g smør

60 g mel

10 hvide peberkorn

½ liter hvidvin

½ liter vand

Eventuelt 2 dl fløde

1 kg nye kartofler

Salt og peber

 

 Fremgangsmetode:

    Skær kødet i store tern og kog det op i en stor gryde med vand og vin.

  1. Skum et par gange undervejs inden der tilsættes peberkorn og salt.
  2. Kog kartoflerne.
  3. Skær aspargesene i 2 cm lange stykker og damp kun de hvide asparges.
  4. Når kødet er mørt efter 30-45 minutter jævnes suppen med smørbolle.
  5. Suppen koges igennem hvorefter kødet og aspargesene tilsættes retten. Tilsæt eventuelt lidt fløde.
  6. Serveres med de kogte kartofler.


Nyhedsoverblik