Det vi har sammen

Kalundborgpiges design på en halv million jakker

Foto: TV ØST

Det er de færreste 16-årige piger, der kan prale af at være en Danmarksberømt tegner. Men det kan Signe Sigyn Christensen fra Kalundborg.

Signe Sigyn Christensen er nok ikke et navn, der lyder bekendt i ret manges ører. Men faktisk er den 16-årige pige fra Kalundborg en af landets mest udstillede kunstnere lige nu.

- Det er en grå firkant med en stor kyssemund og nogle store øjne, forklarer Signe Sigyn Christensen, når hun skal beskrive sit værk.

Figuren blev skabt på en tegneskole i sommerferien og sidder nu på rundt regnet en halv million danske jakker. Den vandt nemlig en afstemning om at blive motiv på de reflekser, som TrygFonden hvert år deler ud over hele landet.

- Jeg tror, den har ramt lige ind i nogle små prinsessehjerter, smiler Signe Sigyn Christensen, der også glæder sig over, at hendes værk måske er med til at redde liv.

Undersøgelser viser, at en refleks reducerer risikoen for at blive ramt af en bil i mørket med 70 procent.

- Det er fedt at sætte sit præg på noget, der gør en forskel, siger Kalundborgpigen, der lige nu følger en kunstlinje på en efterskole på Als og drømmer om en fremtid i en kreativ branche.

Signe Sigyn Christensen har tidligere fået udstillet nogle af sine tegninger på kunstmuseet AROS i Aarhus, ligesom hun flere gange har deltaget i DM for unge tegnere.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App