Kalundborg sparer på udsatte børn (Video)

Foto: TV ØST

Der skal findes over 20 millioner kroner på børn- og familieområdet i Kalundborg Kommune. Juridiske eksperter mener, at besparelserne er på kant med loven.

I uge 9 og 10 lukker børn- og familieafdelingen i Kalundborg Kommune. Kommunen kæmper med økonomien, så sagsbehandlerne skal have tid til at finde besparelser på 22 millioner kroner på udsatte børn og unge.

- Vi kan se, at vi har et merforbrug på det område i forhold til de kommuner, som vi sammenligner os med, siger borgmester i Kalundborg Kommune, Martin Damm (V).

[video:video_mangler:100210_kalundborg_sparer.flv]

Flere juridiske eksperter mener, at kommunen kommer på kant med Serviceloven om, at beslutninger skal træffes til barnets bedste.

- Jeg har svært ved at se, hvordan man kan gennemføre den spareplan uden at bryde loven, siger Kirsten Ketscher, der er professor i socialret ved Københavns Universitet.

Men på borgmesterkontoret afviser Martin Damm, at kommunen kommer til at bryde loven.

- Vi gør selvfølgelig kun noget, der er lovligt. Man skal lægge en faglig vurdering til grund for en afgørelse, men man må også godt se på, om det er en økonomisk forsvarlig løsning man vælger, siger Martin Damm.

Ifølge spare-notatet skal der ske en såkaldt "serviceomlægning" på for eksempel børn, som er fjernet fra hjemmet.

SFs socialordfører Özlem Cekic vil nu indkalde socialminister Karen Ellemann (Venstre) i samråd for at høre, hvordan hun vil sikre, at kommunerne ikke lader økonomiske hensyn gå ud over udsatte børn.

Ministeren havde i dag ikke lyst til at kommentere sagen overfor TV2ØST.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App