Kalundborg-SFer lægger pres på ny formand

Flere af Annette Vilhelmsens mest fremtrædende støtter lægger allerede nu pres på den nye SF-formand. Blandt andre Kalundborgkredsens Meta Fuglsang.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der skal findes en løsning for de mennesker, der fra nytår står til at falde ud af dagpengesystemet. Sådan lyder kravet fra SF's bagland til partiets nye formand, Annette Vilhelmsen, skriver Børsen. Blandt andre den tidligere næstformand Meta Fuglsang fra Kalundborgkredsen melder sig på banen.

- Annette har den stædighed, at hun vil sige, at hvis vi ikke kan forlænge dagpengeperioden, kan vi gøre noget andet, lyder det forventningsfuldt fra Meta Fuglsang.

Også landsledelsesmedlemmerne Trine Pertou Mach og Ida Damborg presser på for at få Vilhelmsen til at gøre noget ved dagpengeproblemet.

Selv lover den nyvalgte formand ikke andet, end at hun tager problemet alvorligt.     

- Regeringen har taget initiativ med akutpakken. Hvad der mere kan forhandles hjem for at sikre, at ingen falder ud, det er noget af det, vi må se på, siger Annette Vilhelmsen, der i øjeblikket forhandler med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) på Marienborg.


Nyhedsoverblik