Kalundborg satte DM i sprint-triathlon i gang

Søndag bliver DM i sprint-triathlon afholdt i Kalundborg. 273 deltagere havde meldt sig klar til start.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

750 meter svømning, 20 kilometer cykling og fem kilometer løb. Det var programmet for deltagerne i dette års udgave af DM i sprint-triathlon. Sprint-triathlon er en kortere udgave af den almindelige triathlon-distance.

I alt 273 deltagere havde på forhånd meldt sig til at deltage i konkurrencen i Kalundborg.

Ruten de skal ud på foregår til vands i Kalundborg Fjord og på vejene i og omkring byen.

Det er Kalundborg Triathlonklub, der afholder det store stævne. Det samme gjorde den forholdsvis nye klub sidste år.

- Det er jo kæmpestort og en stort cadeau til klubben. For det viser, at selvom vi ikke er en særlig stor klub, så har vi alligevel en formåen til at afholde så stort et arrangement, siger Brian Lyngholm fra Kalundborg Triathlonklub.


Nyhedsoverblik