Kalundborg runder 20 millioner

Over 20 millioner forbrændte kalorier. Det var status efter Kalundborg Knights store april-event i Lev Livets kommunekamp.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I Høng-hallen blev der i lørdags danset zumba, bokwa og afrikansk dans nonstop i tre timer. Imens blev mænd og børn parkeret udendørs og lavede sjterneløb. I alt var 382 personer med til at danne rammen om Kalundborg Knights': "Den fedeste dag". Og det var ikke kun Kalundborg kommunes borgere, som kom for at danse kalorierne af.

- Det var en stor succes. Der var både folk fra Skælskør og Korsør, siger Tina Christoffersen, sundhedsambassadør, Kalundborg Knights.

Kalundborg Knights ligger fortsat i spidsen i den samlede konkurrence med mere end tre millioner forbrændte kalorier ned til nærmeste efterfølger, Næstved Nighthawks.

April-konkurrencen er endnu ikke slut. På søndag prøver Ringsted Raiders at samle så mange glade motionister som muligt i Benløse-hallen klokken 11.00.

Du kan stadig nå at forbrænde kalorier for din kommune i kommunekampen. Klik her og se, hvordan du gør.


Nyhedsoverblik