Kalundborg-robot vinder europapris (VIDEO)

Robobraille, der er udviklet af Synscenter Refsnæs, vandt i går Europa Kommissionens e-Accessibility pris. Robotten kan oversætte bøger til blinde og svagtseende. Se robotten i aktion her.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der lød et stort bifald i festsalen på Rådhuset i Wien, da det danske RoboBraille projekt mandag aften vandt e-Accessibility prisen ved Europa Kommissionens e-Inclusion Awards 2008.

- Det er fantastisk at RoboBraille bliver anerkendt for at være et projekt som gør en forskel i forhold til at gøre digitale informationer tilgængelig for alle, lyder det fra Lars Ballieu Christensen, medopfinder af RoboBraille tjenesten.

Systemet er simpelt: man sender en mail med det dokument, der skal oversættes. Den tikker så ind på serveren på Synscenter Refsnæs. Et øjeblik efter sender RoboBraille en mail tilbage med en oversættelse til punktskrift eller som tale i mp3-format.

Det tog under et minut at oversætte den nyeste Harry Potter bog.

Syv europæiske lande bruger opfindelsen, Brasillien og USA er på vej. Og med gårsdagens pris har RoboBraille nu fået tre priser.

TV2 ØST  besøgte opfinderne af robotten for en lille måned siden. Du kan se videoen herunder:
[video:flv:081110_blinderobot.flv]

Besøg Synscenter Refsnæs' hjemmeside

Prøv Robobraille

Læs mere om prisen


Nyhedsoverblik