Færre byrødder i Kalundborg

Venstre-borgmester, Martin Damm fra Kalundborg Kommune, foreslog i aftes at reducere antallet af byrødder i kommunalbestyrelsen med fire til 27, og forslaget blev vedtaget. Det skriver Sjællandske i dag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ole Glahn fra De Radikale frygter, at reduktionen især vil gå ud over de mindre partier som hans eget.

- Man kan ikke politisk stille krav til administration og ledelse om besparelser, hvis vi ikke politisk selv tager os i nakken og bidrager med et godt eksempel, siger Peter Jacobsen fra Dansk Folkeparti til avisen.  

Når den mindre kommunalbestyrelse møder ind 1. januar 2014 til første møde, vil det betyde en årlig besparelse på en halv million kroner årligt.


Nyhedsoverblik