Det vi har sammen

Kalundborg Kommune betaler en million til landmand

Foto: TV ØST

På grund af en 11 år gammel bommert får landmand Jens Møller Olsen nu en millionerstatning fra Kalundborg Kommune.

Kalundborg Kommune må nu gribe dybt i lommen og punge ud til landmand Jens Møller Olsen, der har fået tilkendt en millionerstatning, skriver dagbladet Nordvestnyt.

Helt tilbage i 2001 fik Jens Møller Olsen tilladelse fra den gamle Gørlev Kommune til at opføre en maskinhal på sin gård syd for Gørlev. Han fik grønt lys, selvom hallen skulle bygges inden for den 100 meters fredningszone, der omkranser to gravhøje.

Men tre år senere klagede Danmarks Naturfredningsforening over hallens placering, og sidste år afgjorde Naturklagenævnet, at hallen skal rives ned igen.

Siden har landmanden kørt en erstatningssag mod kommunen, som nu er sluttet med et forlig. Kalundborg Kommune skal betale for opførelsen af en ny hal til 1-1,2 millioner kroner.

Jens Møller Olsen skal dog til gengæld selv rive den gamle hal ned og fjerne alle spor. Og han skal selv betale advokatregningen på 140.000 kroner, skriver avisen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App