Det vi har sammen

Kalundborg knokler videre

Foto: TV ØST

En foreløbig førsteplads i Kommunekampen er ikke nok for Kalundborg Knights. Holdet går nu også benhårdt efter sejren i den anden delkonkurrence.

De har ligget suverænt nr. 1 igennem det meste af Kommunekampen. Men føringen har bestemt ikke fået Kalundborg Knights til at lægge sig på den lade side. Første opgørelse i marts-konkurrencen viser, at knoklerne fra Kalundborg også har sat kurs ind på sejr i Kommunekampens anden delkonkurrence.


Tæt i toppenPå blot en uge har Kalundborg-borgerne i gennemsnit forbrændt knap 31 kalorier pr. indbygger. Det er knap to kalorier flere end den nærmeste konkurrent Odsherred Owls. Sidste måneds vinder Sorø Saints ligger p.t. lunt på tredjepladsen.


Tavlen er visket renI modsætning til i den samlende stilling, så har indbyggertallet betydning for resultatet i marts-konkurrencen. Men det betyder åbenbart ikke noget for regionens femtestørste kommune. De går stålsat efter sejren uanset indbyggertal.


Vinderen af marts-konkurrencen får start april overrakt den store Kommunekampspokal. En pokal, som lige nu turnerer rundt i Sorø Kommune.


Her følger stillingen efter den første uge:


1. Kalundborg Knights: 30,93 (kalorier pr. indbygger)


2. Odsherred Owls: 29,25 


3. Sorø Saints: 25,60


4. Faxe Fighters: 19,35


5. Guldborgsund Giants: 18,99


6. Næstved Nighthawks: 17,09


7. Slagelse Superstars: 13,52


8. Holbæk Heros: 13,52


9. Ringsted Raiders: 12,25


10. Stevns Steelers: 9,82


11. Lolland Lions: 8,20


12. Vordingborg Vikings: 7,19


 


 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App