Det vi har sammen

Kalundborg kåret som sundeste kommune

Foto: TV ØST

Det blev som ventet Kalundborg Knights, der fredag aften kunne lade sig fejre som vinder af TV2 ØST's Kommunekamp. Det skete med manér - endda på hjemmebane.

En nattehimmel dekoreret med fyrværkerifarver - og champagnepropper, der sprang. Scenen var sat, da Kalundborg Knights kunne lade sig hylde som regionens sundeste kommune. Det skete fredag aften i netop Kalundborg, hvor der var fest i gaderne til kulturnat. 

"Er pavestolt"
I fem måneder har regionens 12 kommuner kæmpet om at forbrænde flest kalorier i Kommunekampen. Men det var Kalundborg Knights, som fredag aften kl. 23 løb med æren og hædersbeviset, kommunekampspokalen, som blev overrakt af Lev Livets Katja Kafling.

- Jeg er simpelthen så pavestolt af den indsats, der er ydet, lød det fra blandt andet fra Kalundborg-borgmester og sundhedsambassadør Martin Damm.

Det lykkedes altså Kalundborg Knights at fastholde sin førsteplads. Kommunen har ligget nummer et fra konkurrencens første dag. I alt har Kalundborg-borgerne forbrændt godt 33 mio. kalorier i Kommunekampen. Det svarer til ca. 61.000 burgere - 5.000 flere end nærmeste konkurrent Næstved Nighthawks.

Sommerdyst igang
Selvom forårets kommunekamp er afgjort, så er efterårssæsonens ny Kommunekamp allerede smugstartet. Du kan hen over sommeren fortsat forbrænde kalorier på Endomondos Kommunekampside. Kommunen, som forbrænder flest, får pokalen som den første, når den ny sæson er sat i gang d. 5. august. Læs, hvordan du gør her.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App