Det vi har sammen

Kalundborg fører fortsat kaloriedyst

Foto: TV ØST

Med mindre end en måned tilbage af TV2 ØST's sommerkaloriedyst, er det stadig forårets vinder af Kommunekampen, Kalundborg Knights, der sigter efter sejren.

I maj måned kunne Kalundborg Knights lade sig kåre som Regionens Sundeste Kommune. Det skete som følge af en ret komfortabel sejr i forårets kommunekamp, hvor regionens 12 kommuner kæmpede om at forbrænde flest kalorier via motionsapp'en Endomondo.

Siden da har nordvestsjællænderne på ingen måde lagt sig i hængekøjen. Tværtimod. Kalundborg Knights fører klart i sommerdysten om at forbrænde flest mulige kalorier i forhold til indbyggertal.

Kalundborg knokler
Siden 1. juni har Kalundborg Knights forbrændt mere end 8 millioner kalorier. Det svarer til, at samtlige borgere i kommunen - gamle som unge - hver især har forbrændt ca. 167 kalorier.

Stillingen blandt de fire tophold er i det hele taget uforandret siden juni måned. Sliderne fra Sorø indtager en flot andenplads lige foran storebror Næstved og Ringsted på fjerdepladsen. Månedens fighterindsats er leveret af Odsherred, som på få uger er hoppet to trin op på listen til en femteplads.

Tavlen viskes ren
Alle forbrændte kalorier skal registreres i Kommunekampen på Endomondo for at tælle med. Sommerdysten kører frem til d. 5. august. Herefter starter anden halvleg af Kommunekampen op. Vi nulstiller kalorieregnskabet og giver vores 12 kommuner chancen for at bevise, at de kan overgå Kalundborg i kampen på kalorier. 

Er du endnu ikke med i kommunekampen, men ønsker at hjælpe din kommune til sejr, så er det altså langt fra for sent. Læs, hvordan du gør her.

Kommunekampen er arrangeret af TV2 ØST's sundhedsredaktion Lev Livet.

Stillingen i sommerdysten*:

  1. Kalundborg Knights: 167 (kalorier pr. borger)

  2. Sorø Saints: 125

  3. Næstved Nighthawks: 117

  4. Ringsted Raiders: 94

  5. Odsherred Owls: 84

  6. Slagelse Superstars: 78

  7. Faxe Fighters: 75

  8. Holbæk Heros: 67

  9. Guldborgsund Giants: 59

  10. Stevns Steelers: 38

  11. Lolland Lions: 36

  12. Vordingborg Vikings: 29

*Tallene er afrundet til nærmeste hele. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App