Det vi har sammen

Kalundborg dumper prisen på byggegrunde

Foto: TV ØST

Kalundborg Kommune har besluttet sig for at dumpe prisen på byggegrunde i kommunen.

Kunne du tænke dig dit helt eget hus, designet som du kunne tænke dig? Så kan en prisnedsættelse på byggegrunde i Kalundborg Kommune være med til atrealisere drømmen. Her koster den billigste grund nu nemlig kun 230.000 kroner.

Politikerne i kommunen har netop besluttet at skære mellem 20 og 40 procent af priserne for at få gang i salget af grunde i området.

Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Vil have fart på byggeriet

Ifølge kommunens hjemmeside, så koster den billigste kommunale byggegrund således nu kun 230.000 kroner. Den kan findes på Klosterdammen 9 i Kalundborg by.

Ifølge kommunens borgmester sker prisnedsættelserne for at få flere grunde solgt.

- Håbet er både at tiltrække nye skatteydere og friste pendlerne, men i lige så høj grad også at give de nuværende borgere muligheden for at blive ”nybyggere” og herre i eget hus, siger Martin Damm.

Han håber samtidig, at salget af byggegrunde kan være med til at skabe job til håndværkere i området.

Nyt hus for 1,6 mio kroner

Med de billige byggegrunde betyder det, at man vil kunne opføre et nyt typehus på byggegrunden og anlægge en have for en samlet pris for anslået 1,6 millioner kroner.

Det betyder, at en familie vil kunne bo i huset for omkring 8.000 kroner om måneden, alt inklussive.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App