Kalundborg-dommer går efter Champions League

Søndagens opgør mellem FC Vestsjælland og FC Hjørring blev dømt af den kun 26-årige Bejamin Svedborg. Inden for de næste fire år, satser han på at dømme Champions League.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Benjamin Svedborg er kun 26 år. Alligevel er hans CV allerede alen langt. På kun ti år er den unge kalundborggenser gået fra at dømme serie 4 til 1. Division i dag. Men han er langt fra en mættet mand.

- Jeg kunne godt tænke mig at dømme internationalt, inden jeg bliver 30 år. Det er min drøm, siger Benjamin Svedborg.

Og det slet ikke så urealistisk endda. Benjamin Svedborg ved i hvert fald, hvad det kræver at nå sine mål. Kun 15-år gammel fik Benjamin Svedborg dommerdebut i Serie 4. I dag tog han hul på sin tredje sæson i 1. Division.

- Man skal være seriøs omkring opgaven, og man skal hele tiden have fokus på den næste kamp, understreger den unge dommer.

Og han er da også hudløst ærlig omkring, hvorfor det blev fløjten frem for bolden, han gik efter.

- Jeg var simpelthen for dårlig til at spille fodbold, konstaterer Benjamin Svedborg.


Nyhedsoverblik