Stege Roklub lagde i weekenden hal til kajakpolosamling for unge fra hele Sjælland, hvor trænere fra U18-landsholdet og Bundesligaen trænede unge håbefulde spillere.
Det fortæller Andras Acs, der har indsendt videoen, i en mail til TV ØST.
Træner Jacob Steensen fra Brøderup Efterskole samt hjælpetrænere fra Næstved var med til at vise en masse gode kajakøvelser til deltagerne. Brøderup Efterskole har nemlig kajakpolo på skemaet.