Det vi har sammen

Kærestepar gemte stoffer for en formue

Foto: TV ØST

Et kærestepar blev torsdag anholdt for at sælge stoffer i Nykøbing Falster.

Store mængder amfetamin og hash blev fangsten, da politiet i går ved frokosttid stormede en lejlighed i Nykøbing Falster.

Politiet havde fået et tip om, at kæresteparret i lejligheden solgte stoffer. Og ved ransagningen blev der da også fundet store mængder stoffer i deres hjem.

Fangst for 70.000 kroner

302,8 gram amfetamin og 70,85 gram hash samt lidt hashgranulat og en smule skunk blev fangsten ved ransagningen. Det svarer til en gadepris på omkring 70.000 kroner.

De to beboere blev begge sigtet for salg af stoffer og anholdt.

Politiet overvejer nu, om de skal fremstilles i grundlovsforhør.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App