Kæntrede i Storebælt

En kvinde og en mand blev i dag fløjet hjem af en redningshelikopter, efter at de var kæntret i Storebælt og selv formåede at svømme i land.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En stille sejltur forbi Agersø i Storebælt endte mandag aften lidt anderledes end planlagt for en mand og en kvinde i en lille jolle. Båden vippede rundt i bølgerne og kastede begge over bord. Kvinden kom op, men kunne ikke hive manden med og kunne heller ikke få liv i motoren.

Ifølge Sydsjællands Politi endte det med, at kvinden hoppede i vandet igen, og at parret svømmede ind mod kysten. En redningshelikopter var alarmeret, men den valgte at lande på stranden og tjekke de to uheldige sejlere, da de endeligt nåede helt i land.

Da helikoptermandskabet hørte, at parret kom fra Omø, tilbød man dem et luftlift hjem, mens Falck bjærgede jollen.


Nyhedsoverblik