Kæmpevindmøller på Sydsjælland truet

Kæmpe vindmølleprojekt ved Vordingborg er truet. Konkurrencen fra den jyske hede er for stor.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Al vilje er til stede. Men selvom Barmosen ved Vordingborg har fået et grønt stempel for opstilling af kæmpevindmøller, så er det ikke sikkert, at det nogensinde kommer til at ske.

Interessen for at opstille møller i området er nemlig forsvindende lille. Det fortæller chef for plan- og miljøsekretariatet i Vordingborg, Peter Møller Kristensen til Sjællandske.

Der er dog ingen vej udenom byggeriet af nye vindmøller, hvis Danmark skal nå målet om at knap halvdelen af al vores energi skal komme fra vindkraft, siger formanden for miljø- og klimaudvalget i kommunen.

- Danmark er et af de lande, der skal vise vejen frem og være et godt eksempel. Miljømæssigt har vi en pligt til at gøre det, for kulkraftvarmeværker sviner ikke kun i vores land, men har også en stor effekt på vores nabolande, siger Erling B. Nielsen (SF) til avisen.

En lang række lignende vindmølle-projekter i Jylland nævnes som en direkte grund til den manglende interesse for vindmøller på Sydsjælland, skriver avisen.


Nyhedsoverblik