Kæmperegning for flygtningeby

Byggeriet af en flygtningeby i Næstved er ved at udvikle sig til en økonomisk skandale. Borgmester vil have sagen undersøgt. Det skriver Sjællandske

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Indretningen af boliger til flygtninge i pavilloner ved Næstveds tidligere kaserneområde er midlertidigt stoppet. Udgifterne til boligerne, der skal rumme 75 flygtninge, er eksploderet. Kommunen havde skønnet, at regningen ville blive på 4,5 millioner kroner, men den bliver på mindst 12,3 millioner kroner.

Meget er tilsyneladende gået galt i sagen. Kommunen har ikke sendt den store opgave i udbud. Opgaven med at gøre pavillonerne klar til boliger er givet til lokale firmaer, uden at der er blevet indhentet tilbud. Og kommunen har heller ikke søgt om byggetilladelse.

Borgmester Carsten Rasmussen (S) betegner sagen som uacceptabel. Et eksternt firma skal nu undersøge sagen for at finde ud af, hvad der er gået galt.

Der er allerede flyttet 25 flygtninge ind i pavillonerne.

 


Nyhedsoverblik