Kæmpeerstatning for revnet hus

Foto: TV ØST

Et par fra Næstved fik i dag en kæmpe erstatning i en af Danmarkshistoriens største sager om sjusk med tilstandsrapporter.

Brenda og Anders Petersen fik i dag tilkendt en erstatning på 2,4 millioner kroner ved byretten i Næstved, efter at de i flere år har været igennem en lang og hård sag om sjusk med deres hus tilstandsrapport.

Det hele startede i 2001, hvor parret købet drømmehuset i Næstved, men det viste sig dog hurtigt at være et ubeboelig og skadet hus, der var fyldt med fejl og mangler. I husets tilstandsrapport stod der, at ejendommen var i generelt god stand, og derfor slog parret til.

05:24 Luk video

Men hvad de ikke vidste, var at den samme byggesagkyndige 13 måneder før havde givet huset en helt anden vurdering og anmærket 3 steder, hvor der var alvorlige skader på huset.

- Jeg var vred. Hvordan kunne man handle så uprofessionelt i sit arbejde. De to tilstandsrapporter er slet ikke det samme hus, som jeg har købt, siger Brenda Petersen.

I 2006 blev parret tildelt en erstatning på 1,6 millioner kroner i Ankenævnet for Huseftersyn. Indtil videre har de ikke set en krone, og dommen i byretten har derfor stor betydning for familien.

- Vi har en fremtid igen. De sidste mange år har vores liv været på pause. Nu kan vi invitere gæster og få et nyt køkken. Det er fantastisk, siger Brenda Petersen.

Brenda og Anders Petersen håber nu, at sagen er slut.

- Vi håber, at efter vi har vundet både i Ankenævnet og i byretten, at Thisted forsikring vil lade os komme videre med vores liv, siger Brenda Petersen.

Den byggesagkyndiges forsikringsselskab, Thisted Forsikring, har nu 14 dage til beslutte om, de vil anke sagen til landsretten.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App