Harboe får kæmpebøde for sjusk

Bryggeriet Harboe får kæmpe bøde, for ikke at trække maltekstrakt med svampegift tilbage fra markedet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den maksimale bøde, hvis man skal undgå en retssag.

Det er straffen fra Fødevarestyrelsen til bryggeriet Harboe i Skælskør, der nu må punge ud med 80.000 kroner i bøde for at sælge maltekstrakt med en giftig svampegift over det tilladte niveau.

Trak det ikke tilbage

Bøden er så høj fordi Harboe vidste, at grænseværdien for svampegiften Ochratoxin A var overskredet – men valgte ikke at trække de berørte produkter tilbage fra markedet.

Det skriver Sjællandske.

Ochratoxin A forbindes med kræft i nyrerne og med forandringer af hjernen, og bliver i øjeblikket undersøgt for en mulig forbindelse til en række sygdomme, der især rammer landmændenes avlsdyr og dermed produktion økonomisk.

Stammer fra ekstern leverandør

Der er ikke så store mængder svampegift i produktet, at man kan blive syg af at indtage det.

Fødevarestyrelsen ser dog med stor alvor på sagen, da grænseværdierne af hensyn til forbrugerne skal overholdes.


Nyhedsoverblik