Kædemail vil redde dit liv

Falck og politi skal have lettere ved at få kontakt til pårørende efter en ulykke. Det er budskabet i en kædemail, som mange modtager i disse dage i deres mailbox. Men Falck synes, at det er en rigtig dårlig ide.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En kædemail har i den seneste tid opfordret folk til at lave sig et såkaldt ICE-nummer i deres adresseliste på mobilen. ICE står for In Case of Emergency - på dansk "i nødstilfælde". Her skal nummeret på ens nærmeste pårørende så stå, og det skulle altså, ifølge de ukendte ophavsmænd til de mange kædemails, hjælpe Falck og politi. Men ved nærmere eftertanke er idéen måske ikke så god. Hos Falck er man skeptiske.

-Det kan give en række etiske problemer. Blandt andet hvorvidt man bare kan gå ind og kigge i en anden mands telefon. Man kan også risikere, at det ikke er den pågældene persons telefon, og man ringer til nogle forkerte mennesker, siger informationsmedarbejder hos Falck, Klaus Kristiansen.

Som det er nu bruger politi og Falck cpr-registret til at finde pårørende.


Nyhedsoverblik