Det vi har sammen

K er loren ved V-forslag om udkantsjob

Statslige institutioner skal ligge uden for København for at hjælpe Udkantsdanmark, mener Venstre. De Konservative er "mere forbeholden".

De Konservative er skeptiske over for regeringspartneren Venstres forslag om at flytte statslige arbejdspladser til provinsen.

Forslaget skal hjælpe de kriseramte udkantsområder, og regeringspartiet har angiveligt blandt andet Kort- og
Matrikelstyrelsen, Søfartsstyrelsen og Energistyrelsen i kikkerten.

Selv om De Konservatives gruppeformand, Henriette Kjær, gerne tænker betydningen for Udkantsdanmark ind i alle kommende lovforslag, så er hun "mere forbeholden" over for at tvangsflytte de statslige arbejdspladser.

- Vi vil gerne gøre noget for at sikre udviklingen i de mere tyndt befolkede områder. Men om modellen lige er at udflytte statslige arbejdspladser, det er jeg ikke sikker på, siger Henriette Kjær.

- Det, vi skal have til at ske i Udkantsdanmark, er jo, at der sker en naturlig erhvervsudvikling, så der bliver skabt private arbejdspladser - og det er en mere holdbar og langsigtet løsning. Så vi peger i stedet på, at vi skal have en bedre infrastruktur, altså flere motorveje, der fører til udkantsområderne og bedre veje i områderne. Det vil gøre det attraktivt for virksomhederne at placere sig i de områder, siger De Konservatives gruppeformand.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App