Jyske børn ser teater som i Ringsted og Sorø

Foto: TV ØST

Det er lige før, man kan tale om en Ringsted-model, når Teatercentrum til næste år holder Festival2013 på Mors.

Festival 2012 i Ringsted og Sorø gik så forrygende, at mange erfaringer herfra kan bruges fremadrettet.
Teatercentrum har netop vundet de danske børnebibliotekarers pris, Bøfa-prisen, for at bringe børneteater ud i landet. En kapacitet i formidling til børn som Mikkel »Hr. Skæg« Lomborg var også nomineret.

- Vi er selvfølgelig glade for prisen. Vi var oppe imod værdige medkandidater, som er kendte i en bredere offentlighed, siger Henrik Køhler, leder af Teatercentrum, til DAGBLADET Ringsted.

Teatercentrum får prisen for at gøre en vigtig, kulturel indsats for børn.
»Et besøg af festivalen sætter sig spor, det huskes i en kommune, og det præger interessen og efterspørgslen på teater og kultur for børn flere år efter«, hedder det blandt andet i nomineringen.
Festival 2012 i Ringsted og Sorø kommer til at sætte flere spor i Festival 2013 på Mors.

Ringsted var værtsby for tredje gang, mens Sorø var med som »lillebror« for første gang, skriver DAGBLADET Ringsted.
- De har gjort det samme på Mors, og sagt: »Vi vil have festivallen, den skal foregå i Nykøbing, men vi vil gerne have flere med«, så nu er Skive og Thisted Kommuner medværter på samme måde som Sorø, hvor Ringsted Kommune sagde, at det kan godt være, Sorø er »lillebror« og ikke betaler så meget til festivallen, men når vi skal planlægge og organisere, betragter vi os én arrangør. Det er det samme, de gør på Mors nu, siger Henrik Køhler.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App