Juletræshader på spil

Flere opstillede juletræer er blevet skåret ned og efterladt på jorden i Odsherred.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Meget tyder på, at en juletræshader er på spil i Odsherred blot tre dage før jul. Det skriver Holbæk Amts Venstreblad.

En eller flere ukendte gerningsmænd har natten til onsdag nedlagt juletræer på henholdsvis Torvet i Nykøbing, i Vig Hovedgade ved jernbaneoverskæringen, og ifølge avisens oplysninger er tre træer fældet i Højby ved henholdsvis kirken, stationen og for enden af Lyngvej.

- Det er savet meget præcist over, og der er endda lavet et forhug. Jeg tror, det er gjort med en motorsav, siger næstformand i Vig Handelsforening, Morten Nyborg.

Samme fremgangsmåde ser umiddelbart ud til at være brugt i Nykøbing og Højby.

Hærværket er meldt til politiet.


Nyhedsoverblik