Juletræer uden lys

Foto: TV ØST

Butikkerne i Fuglebjerg kan ikke blive enige om betalingen til byens juleudsmykning.

Normalt er det erhvervsforeningen i byen, som betaler for juletræer, belysning og juleaktiviteter. Men på grund af manglende opbakning fra de øvrige handlende i byen, har foreningen sagt stop. de vil ikke længere stå for udsmykningen alene.

I år har Næstved Kommune doneret tre træer til byen. Men lyset, står byen altså selv for. Derfor har erhvervsforeningen nu skrevet et indlæg i lokalaviserne, der opfordrer de andre butikker til at deltage. Mend e første tilbagemeldinger giver ikke meget håb.

- De har været negative. Vi har fået et par henvendelser tilbage og der har man ikke ønsket at bidrage af forskellige årdsager, siger formanden for erhvervsforeningen, Anders Kokborg.

Beboerne i byen er kede af udsigten til en jul uden lys på træerne.

- Hvordan ville det se ud hvis vi havde et juletræ derhjemme uden lys på. Det kommer vi til at savne tror jeg, siger Sonja Emborg.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App