Julemandsløb i Kalundborg (VIDEO)

Over tusind løbeglade julemænd deltog i Danmarks første julemandsløb i Kalundborg. Overskuddet går til at hjælpe de mindre rige familiers børn med at få råd til idræt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hele 1135 børn og voksne deltog i det første julemandsløb i Danmark. Løberne stillede til start i Kalundborg på en rundstrækning på tre kilometer, som kunne løbes én eller to gange.

Overskuddet går til en julefond, som hjælper familier, der ikke har råd til at lade deres børn dyrke idræt.

Se julemændene løbe i videoen herunder:
[video:flv:081212_julelob.flv]

- Det er pragtfuldt. Det er et alletiders initiativ. Dejligt at se så mange her - specielt børn. Det gælder jo om at påvirke dem helt fra små af, siger Claus Eriksen, der var en af de mange motionister i rødt og hvidt.

Julemandsløbet har eksisteret i mere end 15 år rundt omkring i verden og har i dag så mange deltagere, at det samtidig har udviklet sig til en konkurrence om at komme i Guinness World Records om at samle flest julemænd på samme tid og sted.

Det lykkedes ikke i Kalundborg i år. Rekorden indehaves af Liverpool med godt 4.000 deltagere.


Nyhedsoverblik