Julemænd invaderer Maribo

Torsdag vil julen holde sit indtog i Maribo på Lolland. Dansk Julemands Laug har kåret byen som årets juleby.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Gadebilledet i Maribo vil på torsdag være præget af store maver og langt hvidt skæg. Dansk Julemands Laug har udråbt Maribo som årets juleby 2008.

Det skal markeres, derfor har julemænd fra hele landet valgt at vende slæden i retning mod Maribo, som de indtager på torsdag, hvor de vil afholde deres årlige generalforsamling og ikke mindst møde de søde bysbørn, som julemandslauget skriver på deres hjemmeside.

For at komme i betragtning som årets juleby skal man kontakte laugets Oldermand. Det kræver dog grundlæggende, at det er en by, som har nissesind og juleglæde og klar til at lave julesjov med laugets medlemmer, skriver julemandslauget.

 

 


Nyhedsoverblik