Julehandlen hitter over internettet

Foto: TV ØST

Over halvdelen af danskerne vil eller overvejer at handle julegaver over internettet. Hos internettøjhandlen SmartGuy har de travlt.

Der er gang i julehandlen over internettet i Danmark. En undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at over halvdelen af danskerne vil eller overvejer at købe julegaver over internettet. Hos internettøjhandlen SmartGuy i Jyderup har de travlt. Salget er steget med 33 procent her op til jul i forhold til sidste år.

- Man kan godt få lidt sved på panden og man får løbet lidt i gangene. Men vi tager det som sjov, og udfordrer hinanden, for at se hvem der kan gøre det hurtigst, siger Mathias Nielsen, der er lagerarbejder hos SmartGuy.

SmartGuy har 110 arbejdere på lageret. Her op til jul kan de hente ekstra personale ind, hvis det bliver nødvendigt. I sidste uge slog de rekorden i forhold til antallet af ordre. De fik over 8000 ordrer på én enkelt dag.

Sne og kulde er også medvirkende til at flere vælger at benytte internettet til juleshopping. I år deler Post Danmark pakker ud indtil lørdag den 22. december. Derfor kan man bestille indtil den 21. december inden klokken 12, så bliver de sendt afsted samme dag.

01:27 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App