Julehærværk beløber sig til 50.000 kroner

Skaderne efter hærværket i Slagelse midtby forleden er gjort op, og de viser sig nu at beløbe sig til omkring 50.000 kroner. Julelys og pynt var noget af det, der blev ødelagt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vandaler, kalder Svend-Erik Kristensen de personer, som forleden ødelagde julepynt i Slagelse midtby for flere tusinde kroner.

Han er kommunikations- og marketingschef i Slagelse Kommune og ærgrer sig over de massive ødelæggelser.

De fleste af dem skete natten til onsdag, hvor lyskæder og andet julepynt blev ødelagt på især Nytorv og Rådhuspladsen, og skaderne inklusive reparationer beløber sig til omkring 50.000 kroner.

Politiet har endnu ikke fundet gerningsmændene.

- Vi har ingen spor at gå efter i sagen. Men vi formoder, at gerningsmændene har brugt en del tid på hærværket. Hvis nogen har set noget, så må de meget gerne kontakte os, siger Lars Denholt fra lokalpolitiet i Slagelse.

I videoen ovenover kan du høre Svend-Erik Kristensens kommentar til hærværket og hans beskrivelse af, hvordan gerningsmændene spillede bowling med pynten.


Nyhedsoverblik