Det vi har sammen

Julefreden brændt af i Slagelse Nordby

Foto: TV ØST

Juleaften blev knap så hyggelig for Brandvæsenet i Slagelse.

Slagelse Brand og Redning har haft en travl juleaften i Slagelse Nordby.

Fire gange måtte redningsberedskabet nemlig rykke ud for at slukke påsatte brande. Det oplyser vagtchefen for Sydsjællands og Lolland Falsters Politi, Ove Christoffersen.

Første alarm indløb klokken 19.02. Her var en bil blevet sat i flammer ud for Kierulffsvej nr. 44. 38 minutter senere var den gal igen. Her var der blevet sat ild til et skur tæt ved en børnehave. Uroen fortsatte klokken 20.06 da en container måtte lade livet for flammerne.

Herefter var det julefred indtil kl. 22.07 da aftenens sidste alarm indløb. Indgangen til Nørrevangskolens idrætshal var blevet sat i flammer.

 

 

 

Tip os Har du et godt tip?