Julebryg sendte politiet på overarbejde

Promillerne var høje og politiet har haft rygende travlt i nat. I begge politikredse meldes der om usædvanligt mange sager med værtshusuro og spritkørsel.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sydsjællands og Lolland-Falsters politi melder om 25 sager med uro og uorden i nattelivet. Heldigvis kom ingen alvorligt til skade i langt de fleste sager.

Ved Schweizerpladsen i Slagelse blev en 30-årig mand overfaldet af en gruppe unge, og sparket og gennembanket med køller. Politiet har anholdt én af de formodede gerningsmænd og regner med at anholde endnu én i løbet af dagen. Politiet har ikke afhørt offeret og kender derfor ikke motivet til overfaldet.

Politiet i Midt- og Vestsjælland har i aften og nattetimerne været på spritkontrol. Ti bilister blev snuppet med for meget alkohol i blodet, og én som formodentlig var påvirket af alkohol.

Også Midt- og Vestsjællands politikreds melder om 33 sager med slagsmål og uorden i nattelivet.

 


Nyhedsoverblik