Det vi har sammen

Juhu - sommervejr på vej

Foto: TV ØST

Der er udsigt til sol og sommer i næste uge. Først må vi dog tage til takke med noget køligere forårsvejr.

Glæd dig til slutningen af næste uge. Der er nemlig sommerlige vejrforhold på vej til landet.

- Når vi kommer frem til sidst på næste uge, så ser det ud til, at vi får sendt varme op til os fra Østeuropa. Så kan vi igen nå op på de her 20 grader, fortæller Michael Skelbæk, der er meteorolog fra DMI.

Inden vi kan nyde godt af vejrgudernes gode humør, skal vi dog igennem en mere forårskølig periode.

Jyderne må finde sig i en god mængde regn henover weekenden, men i Østdanmark kan vi dog glæde os over solrigt og tørt vejr de kommende dage.

Over hele landet holder temperaturerne sig i den kølige ende med 10 til 15 varmegrader.

- I starten af næste uge vil det fortsat være med temperaturer mellem 10 og 15 grader. Det er ikke specielt varmt, når man tænker på, at vi er i maj måned. Det bliver også ustadigt, siger Michael Skelbæk.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App