Jordemoder kræver pressefolk fængslet

Den jordemoder, der overmedicinerede 25-årige Bettina Nielsen i 2007 kræver to pressefolk fængslet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Arkivfoto

Den jordemoder, der overmedicinerede 25-årige Bettina Nielsen i 2007 kræver to pressefolk fængslet. Ekstra Bladets chefredaktør Bent Falbert og journalist Kjeld Christiansen sad i går på anklagebænken.

Jordemoderforeningen kører sagen på vegne af den pågældende jordemoder fra Næstved Sygehus. Foreningen mener, at jordemoderen er blevet krænket i en række artikler - blandt fordi avisen har brugt ord og vendinger som "morfindrab" og "hende, der sendte en kvinde og hendes ufødte barn i døden".

I Københavns Byret forklarede Bent Falbert sig således:

- Ekstra Bladet er et vagt-hunde-organ, og derfor interesserer sager om fejlbehandling os naturligvis. Man skal kunne forvente at blive behandlet ordentligt på vores sygehuse, sagde Bent Falbert.

Advokat Finn Schwarz kræver to års fængsel til Bent Falbert og Kjeld Christiansen. Det skriver Ekstra Bladet.


Nyhedsoverblik