Det vi har sammen

Jobrotation skal hjælpe unge i arbejde

Foto: TV ØST

Regeringen er klar med en ungepakke på 635 millioner kroner. Pengene skal især bruges på jobrotation og voksenlærepladser.

Alt for mange unge hænger fast i arbejdsløshed, og det vil regeringen gøre noget ved med en ungepakke på 635 millioner kroner.

Regeringen regner med, at mellem 6000 og 7000 unge vil få glæde af pakken, der blandt andet skal skaffe voksenlærepladser og øget jobrotation i private virksomheder, skriver Berlingske.

- Vi vil have de unge i gang hurtigst muligt, for det er en meget sårbar gruppe. Starter de på forsørgelse, kan det komme til at præge dem resten af deres arbejdsliv, siger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) til Berlingske.

Efteruddannelse giver plads
Størstedelen af beløbet går til at styrke jobrotationsordningen, hvor en ledig overtager jobbet, mens en fast medarbejdere går på efteruddannelse.

Regeringens forslag bliver vel modtaget af Henning Jørgensen, professor i statskundskab ved Aalborg Universitet, der dog mener, at beløbet på 635 millioner kroner for årene 2013 - 2016 er for lidt.

- Det er ikke nok til at få bugt med ungdomsarbejdsløsheden, men instrumenterne er gode. Jobrotation opkvalificerer folk i arbejde, samtidig med at nogen flyttes ind på virksomhederne fra de arbejdsløses rækker, mener han ifølge Berlingske.

Et andet godt instrument, mener Henning Jørgensen, er videnspiloter, hvor virksomheder for tilskud til at ansætte højtuddannede.

Unge på dagpenge
Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, bakker op om ungepakken, men ønsker også hjælp til de unge, der risikerer at ryge ud af dagpengesystemet, når perioden forkortes ved årsskiftet.

For nylig viste tal fra Danmarks Statistik, at især unge mænd er blevet ramt, siden krisen begyndte i 2008.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App