Jobmesse i Slagelse

Over 200 ledige jobs blev i dag præsenteret i Musikhuset i Slagelse i dag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Over 300 ledige fra både Slagelse og Sorø kommuner mødte op til messen. Her kunne de tale med forskellige arbejdsgivere, udfylde ansøgninger - og måske være så heldige at komme til en samtale. Årsagen til jobmessen er, at der er for mange arbejdsløse i Slagelse Kommune.

- Vi ligger lidt for højt, når det kommer til arbejdsløshed, og det vil vi gerne gøre noget ved, siger Ali Yavuz, virksomhedskonsulent, Jobcenter Slagelse.

Både vikarbureauer og virksomheder som f.eks. Bilka og Arla havde en stand på messen, så der var masser at vælge imellem for de mange arbejdssøgende.

- Vi vil gerne lade de ledige møde arbejdsgiverne i et uformelt miljø, og vi håber, at flere får arbejde på den her måde. Det er til gavn for alle parter - og samfundet i det hele taget, siger Ali Yavuz.


Nyhedsoverblik