Jobkonsulent fyret for at ville dope arbejdsløs (Video)

En sagsbehandler på Jobcenter Slagelse forsøgte at give en 19-årig mand nervemedicin til en jobsamtale på centret. Det har fået Jobcenter Slagelses ledelse til at reagere omgående.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Vi har bortvist den pågældende medarbejder. Det betyder, at vedkommende er afskediget med omgående virkning, siger centerchef Hans Erik Lund Rasmussen til dr.dk/nyheder.

Og årsagen til fyringen er åbenlys, forklarer chefen for jobcentret.

- Der er tale om et grundlæggende brud på spillereglerne. Man låner, køber, sælger ikke af borgerne. Og man diagnosticerer og medicinerer slet ikke borgerne som sagsbehandler. Og det er sket i denne sag, fortæller Hans Erik Lund Rasmussen.

TV2 ØST har interviewet Formand for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post, om sagen. Se hele interviewet herunder:
[video:flv:090310_post.flv]

Den nu fyrede medarbejder legede både læge og apoteker på samme tid, da hun havde den 19-årige arbejdsløse til samtale for at se, om de kunne finde et job til ham. Den 19-årige mand var sammen med sin far var til samtale på Jobcenter Slagelse på Kalundborgvej. Og Hans Erik Lund Rasmussen bekræfter, at hans medarbejder forsøgte at få den 19-årige til at sluge fire piller nervemedicin, inden samtale begyndte.

Se interview med den 19-årige og servicedirektøren i Slagelse Kommune herunder:
[video:flv:090310_piller.flv]

- Jeg hverken vil eller kan sige noget om, hvor hun har pillerne fra. Men hun har udleveret medicin til ham. Og det kan vi selvfølgelig ikke have, siger chefen for Jobcenter Slagelse.

Vil du foreslå borgeren at politianmelde episoden?

- Jeg har ikke mere at gøre mere i denne her sag, når vi har fyret vores medarbejder. Det må være op til borgeren, om han vil melde det til politiet, siger Hans Erik Lund Rasmussen:

- Men vi sender en skrivelse til borgeren, hvor vi beklager hændelsen meget.

Han ærgrer sig over sagen, som har rystet ham, men han håber alligevel at kunne få det bedste ud af den. I hvert fald vil han bruge sagen til at få opdateret sine medarbejdere på, hvad man må og ikke må som sagsbehandler på et jobcenter.


Nyhedsoverblik